Sponsorer & partnere:

Presseklip

2016

PM 2 Monte-Carlo-vinder til Munkebjerg

2013

Foromtale jyllandsposten 2 aug 201

2012

Sjældne biler på Munkebjerg

Danmarks smukkeste motorløb på søndag

Munkebjerg Hillclimb er ofte beskrevet som landets smukkeste motorløb. Gamle biler kører for fuld fart ad landets eneste ægte serpentinevej, den 1½ kilometer snoede vej fra Vejle Fjord op gennem skoven til Munkebjerg Hotel.

På søndag går det atter løs med stort, fornemt deltagerfelt med biler fra 1931 til 1986.

“Ældste bil er en Riley Brooklands fra 1931, og yngste kun lige akkurat historisk, altså mere end 25 år,” fortæller Søren Duun fra Historisk Motor Sport Danmark, der arrangerer det traditionsrige løb.

Tre biler er fra 1930’erne. Udover førnævnte Riley Brooklands kommer forløberen for det senere Jaguar, en SS 100 Special fra 1935, samt en MG K1 special fra 1933.


Under Munkebjerg Hillclimb kan tilskuerne opleve gamle biler helt tilbage fra 1931.

 

I den nyere ende finder man løbets favorit, Vincenzo Santangelo i Fiat X1/9 Dallara Abarth fra 1973. Han har vundet løbet flere gange før.

Blandt danskere, der deltager i det berømte Monte-Carlo rally for historiske biler, kommer Hans Geschwendtner i Austin Healey 3000 fra 1959, Bent Mikkelsen i VW Golf GTI fra 1979, Lars Bækkelund i Fiat 128 SL Coupé 1972 og Jens Gandrup i Alfa Romeo GTV 2,0 fra 1977.

Fra de gyldne år i perioden 1955-1975 er der en bred vifte af biler som Mercedes Benz 230 SL, Jensen Healey, Datsun 240 Z, Dino (som i Folkemunde hedder Ferrari Dino), Jaguar XK 140, og en lang række små Fiatbiler som Fiat 600 Abarth.


Løbets favorit er Vincenzo Santangelo i denne hårdt pumpede Fiat X1/9 Dallara Abarth.

 

Munkebjerg Hillclimb er et ægte hastighedsløb. Bilerne starter med et minuts mellemrum på sydsiden af Vejle Fjord og kører op ad serpentinevejen med mål ved Munkebjerg Hotel. Man kører ruten fem gange, to gange træning og tre heat i selve løbet.

Der er gratis adgang for publikum. Lørdag tester kørerne deres biler om eftermiddagen i industriområdet ved Bugattivej, og søndag kan man komme helt tæt på bilerne både nede ved stranden og oppe på toppen ved Munkebjerg Hotel. Der køres hele dagen fra kl. 9-17.

Der kører Shuttlebusser mellem Vejle og løbets start på Ibæk Strandvej.


Flere steder på serpentinevejen kan tilskuerne komme tæt på biler som Pert Hjorts Mercedes 230 SL, her med Vejle Fjord i baggrunden.

 

Presseklip 2011

På vegne af Historisk Motor Sport Danmark sender Intercom pressemeddelelse om
Munkebjerg Hillclimb ved Vejle Fjord.

Henning Bjørn Rasmussen har lavet en film om Munkebjerg Hillclimb 2011.
Du har nu mulighed for at købe den på følgende link:
http://www.hbrracevideo.dk 

Vådt motorløb på Munkebjerg

Danmarks smukkeste motorløb, Munkebjerg Hillclimb, er en del af Vild med vand i Vejle, og vand var der rigeligt af, da kørerne hele søndagen lang lukkede op for hestekræfterne i deres gamle biler i perioden fra 1925 til 1986.

Nogle fik da også kontant afregning, da de røg i grøften på den glatte bjergvej fra Vejle Fjord op til Munkebjerg Hotel. Så da borgmester Arne Sigtenbjerggaard efter løbet trykkede vinderne på næven, var det ikke overraskende de allermest garvede, der ryddede præmiebordet.

Hurtigst af alle var rallykøreren Jan Sørensen fra Hammel i en Opel Manta 400 fra 1983. Han vandt med 1½ sekund foran århusianeren Vincenzo Santangelo i en Fiat X1/9 Dallara Abarth ligeledes fra 1983. På tredjepladsen kom den tidligere rallykører Mikael Mikkelsen fra Viborg i en Volvo PV 544 Sport fra 1964.

I historisk motorsport gælder det dog ikke kun om at vinde, men også om at hædre bilens historie, og det gjorde en række kørere med uerstattelige førkrigsbiler som Bugatti, Alvis Supersports, MG TA, Ford A med flere. De var langt efter løbets moderne biler, men deres indsats var ikke mindre heroisk på de glatte veje.

Det var trettende gang, at Historisk Motor Sport Danmark afviklede Munkebjerg Hillclimb. Med 100 biler var deltagerlistens maksimum nået, og løbet er da også en populær del af Vejle Kommunes Vild med Vand koncept – også selv om der denne gang var mere vand på bjerget, end de fleste kunne ønske.

Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard ønsker Jan Sørensen tillykke med sejren i
Munkebjerg Hillclimb, mens Historisk Motor Sports formand Christian Nordahl glæder sig over, at det maksimale deltagerantal på 100 blev nået.

Jan Sørensen var hurtigste mand i sin Opel Manta 400, mens Robert Rydengaard i en bil magen til udgik med tekniske problemer.

Historisk motorsort i renkultur: Mand, maskine og vej. Nicolaj Hansson fra Haarby blev bedst
blandt førkrigsbilerne i sin MG TC fra 1938.

Volvo 1800 kan fejre sit 50-års jubilæum, og tre af dem
havde fundet vej til Munkebjerg Hillclimb. Her drejer en Volvo
1800 væk fra Vejle Ford for at køre op af bjerget.

Presseklip 2010
– Bilzonen, Fløj i grøften men vandt
– Ekstrabladet, Vandt med 50 meter gaffa
– Motorsporten, 98 år gammel bil gennemførte Munkebjerg Hill Climb
– Bilmagasinet, Hvem kommer først til toppen?
– Veteranposten, Danmarks smukkeste motorløb
– Vejle Vild med Vand, Munkebjerg Hillclimb 2010
– Vejle, Historisk motorløb Munkebjer Hillclimb 2010
– Bilbasen, hvem kommer først til toppen
– Msn Bilmagasinet, Munkebjerg Hillclimb 2010
– Msn Bilmagasinet, 
– Msn bilmagasinet, Hvem kommer først til toppen af bakken?
– Aos, Classic Car Meeting Weekenden d. 14.-15 August
– FPN, Claus Worup – Ædleste felt i klassiker-løb
– Bilmagasinet 2010, Steen Bachmann – Manta 400 klar til at gi´ gas
– Bilmagasinet 2010, Steen Bachmann – Hvem kommer først til toppen af bakken?
– Flemming Haslund, Bilzonen – Munkebjerg så er der knald på bakken igen
– Flemming Haslund, Bilzonen – Munkebjerg pr. Le Mans racer
– Flemming Haslund, Bilzonen – Munkebjerg pr rallyraket

Presseklip 2009
– Bilmagasinet 2009 – Forrygende Hillclimb i Vejle