Sponsorer & partnere:

Hillclimb, hvad er det?

Hænderne hviler på rattet med et fast greb. Alligevel dirrer de. Blikket er rettet gennem vindspejlet henover motorhjelm og forskærme og ud ad det lille stykke vej man kan se inden den svinger op til højre gennem skover. Adrenalinen får hele kroppen til at sitre mens man venter på startsignalet. Gaspedalen får nogle blip; helt overflødigt, for man ved at motoren er gennemvarm og justeret og indstillet så godt som noget menneske formår. Men, det beroliger lidt at mærke at motoren gerne vil. Gearkassen er i første gear, og den let rystende venstre fod holder koblingspedalen i bund.

Så kommer startsignalet, ned med højre fod og op med venstre. Det gælder om at undgå at hjulene spinder; det taber man bare fart ved. På den anden side skal den også trække alt det den formår. Det er en balance som skal holdes, selv om kroppen dirrer og det er svært at holde hovedet koldt. Op i andet gear lige på det rigtige tidspunkt, så accelerationen fortsætter op gennem svinget uden at tabe fodfæstet.

Det er også en balance man skal finde. 

Efter jernbaneviadukten kommer så svingene venstre, højre bløde kurver, skarpe kurver. Hele tiden opad, og hele tiden skal der findes det rigtige gear, det rigtige omdrejningstal på motoren og den rigtige linie gennem svingene. Ved for lavt gear er der masser af trækkraft men for lav hastighed. Ved for højt gear taber motoren helt pusten, og man må ned i et lavere gear og har tabt afgørende brøkdele af sekunder. Flere steder balancerer man på grænsen af hvad dækkene formår. Slipper de grebet taber man i bedste fald farten, i værste fald ryger man ud mellem træerne eller ind i en halmballe. Sådan en 600 kg halmballe er hård at køre ind i, og man får let bilen modificeret mere end man synes om.

Til sidst et langt træk stejlt op gennem en venstrekurve og man er forbi mållinien. Puuh! Hver gang føler man en lettelse og en spænding. Hvordan gik det Er der kikset noget undervejs ved man det godt, men hvor meget kostede det Er det gået helt efter bogen håber man på en tid der lægger afstand til de andre. Det afsløres når man har stillet bilen og er kommet hen til tidtagertavlen. Der ser man sort på hvidt at man nok alligevel ikke er så meget verdensmester som man et kort, lykkeligt øjeblik troede.

Hillclimb har en lang historie bag sig. I bilernes barndom var det på den måde fabrikkerne kunne vise hvad deres køretøjer formåede, og der udviklede sig allerede omkring Første Verdenskrig en tradition for internationale bakkeløb. De mest dramatiske fandt sted i Alperne hvor de berømte pasveje blev afspærret så giganterne kunne slås. I løbet af tyverne og trediverne opstod der internationale mesterskaber, og de store fabrikker byggede biler specielt til Hillclimb, hvor tidens store stjerner kunne brillere.

Dengang drog publikum i store skarer til de berømte bakker, og Hillclimb havde status på linie med Grand Prix, datidens Formel 1. Efter Anden Verdenskrig er Hillclimb svundet ind til en lille sidedisciplin i motorsport, så det er ganske passende at det i Danmark er den historiske motorsport der har taget den form for motorsport op. Det begyndte for godt 15 år siden med at Historisk Motorsport Danmark fandt en lille vej på Sjælland som man fik lov at spærre af.

Det var ikke nogen voldsom lang eller stejl bakke, men deltagerne havde det sjovt og det er det afgørende. Siden har det udviklet sig til en mesterskabsserie på 6 løb fordelt på Sjælland, Jylland og Fyn. Der er flere stejle bakker her i landet end de fleste tror, men der er ingen tvivl om at Munkebjerg er kongen. Både nordmænd og svenskere er begejstrede og må indrømme at bakken op fra Vejle Fjord til Munkebjerg Hotel er en udfordring.

Når kørerne møder op til Munkebjerg bakkeløbet har de allerede kørt ved Frijsenborg, i Ganløse og på Bornholm, og der mangler løbene ved Gjern og på Fyn. Vi er med andre ord midt i mesterskabsserien. Man begynder at ane hvem favoritterne er, men meget kan endnu ændre sig. Der bliver spænding om placeringerne. Når det er sagt skal man ikke glemme at det for deltagerne først og fremmest er sjovt at se hvor meget deres klassiske bil kan præstere. På landevejen lægger den øvrige trafik og færdselsreglerne en naturlig dæmper på udfoldelserne. Her på bakken kan man få lov at prøve kræfter med sine egne evner, med bilen og med vejen. Det er underholdningen af højeste klasse.

Niels Jonassen