Sponsorer & partnere:

Velkommen til Munkebjerg Hillclimb 2018

Vi byder velkommen til deltagere og tilskuere til et fantastisk munkebjerg hillclimb 2018.

Vi glæder os til at se dig,
Lørdag d. 11/8-18 køres 3. afdeling af HMS åbne mesterskab. 2 tidtagninger og 3 heat a 3 omgange  på en 1,2 km lang sprintbane Ferrarivej, Bugattivej, Lanciavej, Porschevej.
Altså 3,6 km pr heat.

Munkebjerg Hillclimb
Søndag d. 12/8-18 køres Munkebjerg hillclimb i den form vi kender fra tidligere år med løbscentrum på Munkebjerg Holel.
Løbet er tællende som 4. afd af HMS åbne mesterskab.

 

Program

Lørdag d. 11 august 2018
Munkebjerg Sprint.

10.00-16.00
Tilskuerområde, ryttergård og løbscentrum:
Hos formaet Bast & Co, Porschevej 2, 7100 Vejle
Her er godt udsyn over banen og her er ca 60 biler i ryttergården.
Adgang og tilkørsel fra Bugattivej.

Søndag d. 12 august 2018
Munkebjerg hillclimb

07.00-08.15
Ryttergården, Løbscentrum ved Munkebjerg Hotel
107 hillclimbdeltagere, historiske racere og smukke sportsvogne lines op i ryttergården. Teams ankommer med servicevogne og pittelte. Der bliver valgt dæk efter vejret, de sidste forberedelser, monteret startnumre, førermøde med de sidste informationer til kørerne.

08.30-11.30
Ryttergården,  start og tilskuer områder
Deltagerbilerne kaldes ud til lineup i Ryttergården. 10 biler forlader Ryttergården af gangen efter pacecar og kører til start på 1. og 2. tidtagning. Det er de 2 vigtigste heat på dagen. Det er her dagens vejr, asfaltens overflade, kørerens evner og bilens egenskaber registreres og balanceres, så der kan køres til maginalerne i de efterfølgende 3. tællende heats.

11.30-17.30
Publikumsområderne ved start, banen og mål
Starten går. Der køres om dagens pokaler og Hillclimb mesterskabet. Online resultater og tider kan ses på rallyresult.dk. Tag din iPhone med hvis du vil have resultaterne få sekunder efter deltageren er i mål, eller få resultaterne løbende i Ryttergården og af speakerne ved start, mål og i Ryttergården.

18.00 Ryttergården, løbscentrum
Præmieuddeling.

 

Se Ocke Mannerfelt drøne op ad bakken på youtube:

 

 

Rekord år med 107 deltagere i 2017
Løbets 107 deltagere kører fem gange på tid fra Ibæk Strandvej ved Vejle Fjord op til Munkebjerg Hotel, og blandt de allerældste finder man Lea Francis, Riley, M.G., SS 100 og Lagonda fra omkring 1930. I denne klasse møder svenskeren Roy Palm op i en Bugatti Type 51 fra 1932 med ottecylindret motor på 160 hestekræfter.

Efterkrigstiden er smukt repræsenteret gennem blandt andet en Lotus Seven S1 fra 1960 kørt af Mads Nygaard fra Vejle. Denne type bil er tit set med kraftigt tunede motorer, men her møder vi basisudgaven med blot 64 hestekræfter, helt den samme som i MG Midget.

Totalvinderen af Munkebjerg Hillclimb skal findes blandt feltets nyere biler. Favorit er sidste års vinder Heino Mejer, Volvo 242 Turbo fra 1983. Han vil dog få hård konkurrence fra Per G. Hansen, Porsche 911 RS fra 1976, Johnny Pedersen, BMW M3 fra 1990 og Vincenzo Santangelo, Fiat x/9 Dallara, 1973 som satte banerekorden i 2013.

Eksklusive Ferrarier i 2017

Motorcykler på Munkebjerg i 2017
For første gang i Munkebjerg Hillclimbs historie er de Historiske motorcykler repræsenteret.
En gruppe på 12 Roadracere præsenterer deres maskiner på bakken. I år er det et show.